Ældrerådet inviterer til gratis messe om det 'Det gode ældreliv'

Foto: Middelfart Kommune.
dato

Ældrerådet i Middelfart Kommune inviterer alle 60+ og interesserede til en informativ ældremesse.

Messen vil byde på en bred vifte af repræsentanter fra kommunens foreningsliv, både sportslige og sociale, samt forhandlere, der kan bidrage til at lette dagligdagen for ældre borgere.

Dagen vil blive skudt i gang kl. 10.00 af socialudvalgsformand Kaj Johansen, og vil byde på en række oplæg om alt fra sygepleje og ernæring til livet med en demenssygdom og KOL. Der vil også være musikalske indslag fra Tvillingegårdens orkester og Middelfart Gospel Choir.

Læge Peter Qvortrup Geisling vil kl. 15.00 holde et foredrag om det gode ældreliv, og dagen vil slutte af med et oplæg om fællesskaber mod ensomhed.

Messen er gratis, og alle er velkomne til at møde op og få inspiration til, hvordan man selv kan bidrage til et godt ældreliv. Ældrerådet ser frem til at byde alle velkommen.


https://middelfart.dk/nyheder/2024/arrangementer/det-gode-aeldreliv/
Kilde: Middelfart Kommune