BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Specialcenter Syddanmark søger afdelingsleder til botilbuddet Børne- og Ungehusene i Udby på Vestfyn
Har du en særlig interesse for og erfaring med anbragte børn og unge? Har du et strategisk blik både for din afdeling og for centret som helhed og vil du være med til at understøtte den faglige tilgang på vores Børne- og Unge tilbud, så er du måske vores nye afdelingsleder.
Børne- og Ungehusene Udby søger en afdelingsleder, der skaber dialog, sætter retning og er kommunikativ stærk. Du skal arbejde vedholdende for at skabe et trygt bo-miljø, sikre trivsel og udvikling hos anbragte børn. Medarbejdernes trivsel og faglige udvikling ligger os meget på sinde og du skal derfor have interesse i personaleledelse.
Børne- og Ungehusene er et botilbud for 20 børn og unge mellem 6 og 18 år med mulighed for efterværn til det 20. år. Børn og unge har behov for pædagogisk støtte til at håndtere sociale, emotionelle, kognitive og psykiatrinære problemstillinger. Der er tale om aldersvarende kompetencer på nogle områder og forsinket eller stagnerende udvikling på andre områder. Børnene og de unges primære udfordringer er på det kognitive, følelsesmæssige og sociale område og kan komme til udtryk ved følelsesmæssige udsving, nedsat forståelse for konsekvenserne af egen adfærd, nedsat forståelse for sociale sammenhænge, nedsat evne til empati og udadreagerende adfærd.
Børne- og Ungehusene Udby ligger smukt placeret på Vestfyn lidt uden for Nørre Aaby. Tilbuddet består af to afdelinger, samt 3-4 enkeltmandsprojekter og en administration.
Medarbejdergruppen består primært af pædagoger og omsorgsmedhjælpere, samt sundhedsfagligt personale Du vil møde fagligt dygtige medarbejdere, som arbejder inkluderende og med kerneopgaven for øje. Børne- og Ungehusene Udby er påbegyndt at arbejde ud fra en miljøterapeutisk og neuropædagogisk tilgang. Vores kompetenceplan understøtter dette nye tiltag.
Som afdelingsleder i Børne – og Ungehusene indgår du i en ledergruppe i Specialcenter Syddanmark, som er en del af Region Syddanmarks specialiserede socialområde. Vi har ni afdelinger fordelt på Fyn og i Jylland. Udover børn- og ungetilbuddet tilbyder vi døgn- og aktivitetstilbud til voksne borgere med udviklingshæmning.
Specialcenter Syddanmark tilbyder
Du tilbydes en meget spændende lederstilling med stort ansvar og mange forskellige opgaver. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, udvikling og kvalitet samt en åben og tillidsvækkende dialog på tværs af ledergruppen.
Du vil i det daglige få et tæt samarbejde med den anden afdelingsleder på Udby, så du aldrig behøver at stå alene med alle udfordringerne. Vi leder derfor efter en afdelingsleder, der sætter pris på samarbejde og både kan arbejde med det strategiske blik for afdelingen og centret som helhed. På der regionale socialområde udarbejder vi løsninger i fællesskab og du skal derfor kunne omsætte fælles løsninger i egen praksis.
Afdelingen har en funktion som faglig leder. Stillingen er vakant og du får derfor selv indflydelse på rekrutteringen.
Der er god mulighed for efteruddannelse, ledelsessupervision samt sparring fra og samarbejde med centerchef og vicecenterchef.
Faglige forventninger til dig
Hvis du vil være afdelingsleder i Børne- og Ungehusene Udby ønsker vi, at du har solid ledererfaring og har dit ledelsesteoretiske ståsted på plads. Du er bevidst om dit ledelsesrum og dit dobbelte lederskab. Du er ambitiøs i forhold til at udvikle de organisatoriske linjer sammen med din lederkolleger for at opnå høj trivsel hos børn, unge og medarbejdere. Vi ønsker os en leder med betydelig erfaring fra børne- og ungeområdet og som har erfaring med at drive et døgntilbud.
Vi vægter samarbejdet med pårørende, anbringelseskommuner og eksterne samarbejdspartnere højt, hvorfor vi forventer, at du anlægger den gode dialog og initierer møder, hvor det er relevant. Du vil være en del af en ledelseskontaktordning, hvor du har telefonkontakt hjemmefra i weekender 4-5 gange årligt for hele centeret. Det betyder, at du kan holde helt fri i de weekender, hvor du ikke er til rådighed.
Ledelsesopgaver
- Daglig ledelse af din afdeling, herunder sikre en god og tryg hverdag for børn og unge.
- Ledelse af ca. 40 medarbejdere
- I samarbejde med din faglige leder sikre implementering af miljøterapeutisk tilgang i din afdeling.
- Udarbejde tilbud efter ydelsespakker og kvalificere handleplaner
- Lede og facilitere de pædagogiske indsatser, vi leverer til børn og unge for de kommuner, der bestiller vores ekspertise. Omsætte ord og aftaler til konkrete handlinger.
- Ansvar for og sikring af effektiv økonomistyring og arbejdstidsplanlægning.
- Understøtte den fortsatte specialisering på området og udvikle de sundhedsfaglige indsatser.
- Indgå i tæt samarbejde både med faglig leder i egen afdeling og øvrige ledere på Udby.
- Indgå i den samlede ledergruppe med kreativitet, engagement og energi.
- Formidle Region Syddanmarks strategier og koble dem til medarbejdernes hverdagspraksis.
- Understøtte og sætte retning i arbejdet med den Syddanske Forbedringsmodel
Mere om stillingen
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, så opfordres du til at kontakte centerchef Allan Kjær Hansen (tlf. 6138 6893) eller afdelingsleder for Hus 2, Mette Rotborg (tlf. 21578782). Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Kørekort er et krav og egen bil skal være til rådighed.
Se meget mere på vores hjemmeside www.rsyd.dk. Stillingen ventes besat pr. 1. januar 2025
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist d. 11. november 2024 kl 12:00. Første runde samtaler afholdes d. 14. november og anden runde samtaler afholdes d. 20. november. Der anvendes test forestået af HR i perioden mellem de to samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børne- og Ungehusene Udby, Limosegyden, 5580 Nørre Aaby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130829