Pomonahuset er et §§ 43, 85 og 107 tilbud til unge (14 til 18 år) og voksne (18 til 40 år), der lever med svære spiseforstyrrelser.
Pomonahuset er Region Syddanmarks eneste socialpsykiatriske botilbud for unge mennesker der lider af svære spiseforstyrrelser, og vi har den rehabiliterende indsats for øje. Derfor er Pomonahuset i tæt samarbejde med OUH om, at lave det optimale tilbud for de unge mennesker. Pomonahuset har 8 voksenpladser samt 4 ungepladser.
Pomonahuset arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang, hvor de unge sidder for bordenden af deres egen behandling. Alle arbejder de på få at et liv uden de restriktioner, som sygdommen giver. Vi tror på, at vi først for alvor forstår borgerne, når vi er i øjenhøjde med dem og først dér kan vi sætte os i deres sted. Det kræver, at vi skal være sammen med at dem, når de er mest sårbare. Derfor vil du som rådgiver komme til at gå både i driften og arbejde som kompetence person for borgere og kollegaer, en fast dag om ugen. Derudover er du fast med på alle statusmøder for borger i det hus, du er tilknyttet.
For at klæde dig godt på til opgaven, tilbyder vi i forbindelse med ansættelse kursus i LA2 og spiseforstyrrelse inden for de første 6 måneder. Derudover tilbydes, det første år, sparring fra vores konsulentteam, i forhold til rådgiveropgaven.
Vi tilbyder:
- Et velfungerende bosted med erfarne og engagerede kollegaer
- Regelmæssig supervision, team konferencer og refleksion
- Et støttende kollegialt fællesskab med godt indbyrdes arbejdsklima
- Kursus og uddannelse efter en personlig kompetenceudviklingsplan
- Årlige MUS-samtaler med kompetence- og udviklingsplaner
- Indflydelse på egen arbejdsplan via ”ønske plan”
- Overenskomstløn på løntrin 32-37 - alt afhængig af erfaring og anciennitet.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet socialrådgiver
- Har erhvervserfaring som rådgiver på sygehus eller kommune, dog ikke et krav
- Med din monofaglighed, er optaget af at byde ind både i pædagogisk arbejde og rådgivertiltag til gavn for borgerne, eks; skole, SU, status med kommune
- Arbejder naturlig netværksfastholdende og netværksudbyggende
- Kan argumentere for og dokumentere din faglige indsats
- Kan differentiere indsatsen ud fra borgers personlige udviklingsmål
- Arbejde teambaseret, og skabe resultater gennem samarbejde
- Kan indgå i et tværfagligt samarbejde og kan se muligheder og ikke begrænsninger i fagskel
- Kan stå med det somatiske ansvar, der ligger i opgaven
- Er fleksibel og parat til at engagere dig i mangeartede opgaver både i og uden for huset
- Er åben og anerkendende i både kommunikation og adfærd
- Er mødestabil og bidrager i det daglige med godt humør
- Har kørekort til personbil.
Læs mere om Pomonahuset her: https://socialcenterlillebaelt.dk/afdelinger/pomonahuset og her: https://www.linkedin.com/company/101930469/admin/dashboard/
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, og hos os arbejdes der i skiftende vagter dag / aften og 2 weekend. I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning.
Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Jürs på tlf. 29365620.
Ansøgningsfrist: Den 9. november 2025.
Ansættelsessamtaler: Den 14. november.
Tiltrædelse: Den 1. januar 2025.
Arbejdssted: Pomonahuset, Limosegyden 6D, 5580 Nr. Aaby
Der vil blive indhentet reference samt børne- og offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelse, at attesterne vurderes tilfredsstillende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Pormonahuset, Limosegyden, 5580 Nørre Aaby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/50173c6e-1a68-43f1-8342-513bc6383db0