Bliv vikar hos Børne- og Ungehusene Udby og gør en forskel for udsatte børn og unge

dato

Vil du have et arbejdsliv med fokus på samarbejde og kerneopgaven, og kan du bidrage til et godt arbejdsmiljø? Så er det dig vi søger - lige nu er der en unik chance for at blive en del af vores vikarkorps i Udby. Om os:

Børne- og Ungehusene Udby er et Botilbud for børn og unge med markante og ofte multiple problemstillinger, typisk i form af sociale, emotionelle, kognitive og/eller psykiatrinære vanskeligheder. Vi modtager børn og unge mellem 6 og 18 år, og op til 20 år i efterværn for allerede indskrevne borgere. Vores børn og unge har alderssvarende kompetencer på nogle områder, mens der forefindes markant forsinkelse på andre. Børnenes udfordringer kan komme til udtryk ved blandt andet stor følelsesmæssig frustration, manglende forståelse af konsekvenser af egen adfærd, manglende forståelse for sociale sammenhænge, manglende empati og udadreagerende adfærd.

Børne- og Ungehusene Udbys faciliteter er naturskønne og lægger op til ude liv, hvilket er noget vi gør stor brug af. Institutionen består af 4 huse. Behandlingen tilrettelægges individuelt til det enkelte barns udviklingstrin, og indsatsen tilrettelægges på en sådan måde, at vi sikrer den bedst mulige støtte til udviklingen af barnets kompetencer. Vi arbejder med fokus på barnets ressourcer gennem brug af Miljøterapi og Neuropædagogik, samt mange specialkompetencer der løbende opkvalificeres efter de behov der opstår.

Som vikar kan vi tilbyde dig:

  • At være en del af en spændende arbejdsplads hvor ikke 2 dage er ens.
  • At være medskaber af at børnene kan føle sig trygge og at deres udviklingspotentiale udnyttes fuldt ud.
  • En arbejdsplads hvor forskelligheder betragtes som en styrke og hvor grin og humor er en del af dagligdagen.
  • En arbejdsplads som giver plads til vikarmøder.
  • Et grundigt introforløb hvor du klædes på til opgaven.
  • Et nærværende ledelsesteam som arbejder inddragende og dialogbaseret, og som tror på at samarbejde og fokus på det gode arbejdsmiljø er vejen til det gode børneliv.
  • Gode, lyttende og hjælpsomme kollegaer.
Vi sørger dig som:

  • Ønsker at gøre en forskel og skabe livsværdi for udsatte børn og unge.
  • Har fokus på kerneopgaven og vægter samarbejde lige så højt som faglighed.
  • Har relevant uddannelse eller erfaring med målgruppen og/eller arbejdet på en døgninstitution.
  • Er ansvarlig og ordentlig i tale og handling.
  • Har et humør som smitter positivt i hverdagen.
  • Har kørekort.
Det vil være et plus, hvis du har:

  • Erfaring med Low Arousal, Studio III, LA2 eller andre former for konflikthåndtering.
  • Kan formulere dig skriftligt og omsætte teori til pædagogisk praksis.
Ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst indgået mellem Regionen/ SL

Som vikar bliver du tilbudt arbejde i begge vores huse.

Arbejdstiden på døgnafdelingen er morgenvagter, aftenvagter, mellemvagter, nattevagter og weekendvagter.

Vi er en røgfri arbejdsplads

Kontakt:

For yderligere oplysninger kan du kontakte: Afdelingsleder Charlotte Damberg Mobil 23 63 52 13, mail cd@rsyd.dk

Løbende ansøgningsfrist

Vi leder efter det rette match for både os og dig, samtaler vil derfor afholdes løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Børne- og Ungehusene Udby, Limosegyden , 5580 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6ba5d43a-4575-4565-845a-1119a6e59e22

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet