Cafechef søges til Cafe Razz

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du evnen til at lede og inspirere dine kollegaer, og vil du gå forrest hos en velfungerende cafe med service i særklasse og en attraktiv beliggenhed i hjertet af Middelfart? Så er du måske den cafechef, vi søger til Cafe Razz.

I den populære cafe på Havnegade bliver du en del af et stærkt team, hvor samarbejde og den gode stemning sætter dagsordenen. Personalet består af både nye og mere erfarne medarbejdere, som har været i cafeen i mange år, og sammen med dem har du en vigtig opgave i at give kunderne en helt særlig oplevelse.

Som cafechef bliver du dermed ansvarlig for at sikre den daglige drift i cafeen gennem god ledelse og grundig planlægning.

Dine arbejdsopgaver er derfor:
  • Personaleledelse med fokus på coaching og udvikling
  • Kvalitetssikring af cafeen og af hele konceptet
  • Planlægning af selskaber
  • Administrative opgaver, f.eks. vagtplaner og indkøb
  • Support rundt i huset, f. eks ekspedition af kunder
Vil du med på holdet?

Vi leder efter dig, der med drive, gåpåmod og et godt overblik har lyst til at sætte kursen for cafeen og det gode værtskab. Det indebærer også, at du oplærer, træner og udvikler personalet, således den gode service og høje kvalitet bevares. Hvis du ikke har tjek på alle arbejdsopgaverne i en cafe, lærer du det med hjælp fra dine nye kollegaer.

Det er dog en fordel, hvis du kommer med erfaring fra branchen, men der kan være andre indgangsvinkler. Måske kommer du allerede med flere års dokumenteret ledererfaring, men det kan også være, at du gennem andre veje har stået i spidsen for et team eller for konceptstyring. Det væsentlige er, at du ikke er bange for at stille krav, og at du evner at være en god rollemodel for personalet. Du kan desuden lide et højt arbejdstempo, og du er kendt for at gå til opgaver med både smil og godt humør.

Dertil har du en god økonomisk forståelse, og da cafeen servicerer kunder fra nær og fjern, behersker du dansk og engelsk i skrift og tale. Hvis du kan begå dig på et andet fremmedsprog, f.eks. tysk, er det blot en fordel.

Er jobbet noget for dig?

Du søger jobbet hos Adecco, da vi varetager rekrutteringen af Cafe Razz’ nye cafechef. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Jørn Skarregaard fra Adecco på tlf.: 28 92 86 74. Din henvendelse behandles fortroligt, og vi evaluerer løbende ansøgningerne. Når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Om Cafe Razz

Hos Cafe Razz er målet at skabe et sted, hvor alle i afslappede omgivelser – inde såvel som ude – kan nyde udsigten over Lillebælt og de to broer med den gode stemning i både vintermånederne og de varme sommermåneder. Cafe Razz er kendt for at servere store, saftige burgere og stjerneskud samtidigt med, at cafeen leverer en service i særklasse.

Cafe Razz beskæftiger over 50 medarbejdere og har cafe i både Middelfart og Kolding. Cafeen tilbyder derudover en række spændende events og begivenheder, ligesom det er muligt at booke mødelokaler, hvor cafeen sørger for god forplejning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Adecco, Falkoner Alle 1, 4. sal, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.adecco.dk/jobannonce/?ID=146877&linkref=114082&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849471

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet