Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af Danmarks mest udsatte unge?
På Egely har vi siden starten af året været i gang med en energifyldt og spændende proces, hvor vi arbejder målrettet for at optimere vores metoder og arbejdsgange i fælles forståelser for at kunne give det bedste tilbud til børn og unge i sikret regi med afsæt i kerneopgaven:
”Børn og unge på Egely oplever en tryg og indholdsrig hverdag med pålidelige voksne”
Vi har i perioden haft lukket to af vores fire bo-enheder, så medarbejdere og ledere sammen har kunne koncentrere sig om udviklingen af den faglige praksis, sammenhængen på tværs og afstemtheden om samarbejdet og arbejdsgangene herfor.
Vi har beskrevet vores drømmescenarie for, hvilke faglige kompetencer der skal være til stede, for at vi kan give børn og unge på Egely det allerbedste tilbud.
Vi søger derfor nu for første gang ergoterapeuter til de faglige teams i det borgernære arbejde i vores bo-enheder, inden vi igen forventeligt genåbner en bo-enhed mere inden udgangen af året.
Vi sikrer grundig introduktion, mentorordning og følgevagter i praksissamarbejdet med erfarne kollegaer i de aktuelle åbne afdelinger, så alle er klædt på med samme redskaber, metoder og arbejdsgange, inden vi sammensætter holdene til afdelingerne efter sommeren.
Lyder det som noget, du gerne vil, så skynd dig at sende en ansøgning – vi glæder os til at tale med dig.
Egely - kort fortalt:
Egely er Region Syddanmarks sikrede døgninstitution for unge mellem 12 og 17 år, som er anbragt på retslige eller sociale grundlag. Vi har i alt 20 pladser, hvoraf 5 er i den særligt sikrede afdeling. Der er ca. 60 unge indskrevet om året. Aktuelt har vi 2 åbne afdelinger med i alt 10 pladser.
Vi er omkring 80 medarbejdere – primært pædagogisk personale i bo-enhederne, men også psykologer, sundhedsfaglige medarbejdere, socialrådgivere, lærere og andre faggrupper.
De unge, vi arbejder med, har ofte komplekse udfordringer med udadreagerende adfærd, kriminalitet, misbrug eller psykiatriske problemstillinger.
Vores vigtigste opgave er at hjælpe de unge med at finde ro og stabilitet, så de kan opbygge nye livsstrategier og tage skridt mod en bedre fremtid.
Alle børn og unge på Egely, får tilbudt undervisning eller dagbeskæftigelse i vores interne undervisningshus, og har deres hverdags- og fritidsliv på en bo-enhed med fire andre børn og unge.
De unge anbringes ofte på baggrund af komplekse sociale, psykiatri-nære og adfærdsmæssige udfordringer såsom udadreagerende eller kriminel adfærd, misbrug og andre komorbide udfordringer.
Dine opgaver:
Som ergoterapeut på Egely får du en meningsfuld og udfordrende hverdag, hvor du:
- Tilrettelægger og gennemfører ergoterapeutiske undersøgelser og observationer i hverdagslivet, herunder ift. udviklingstrin, kognitive og sensomotoriske forudsætninger for mestring og læring. Du gør brug af ergoterapeutiske metoder som eks. aktivitetsanalyse og observationsskemaer.
- Tilrettelægger aktivitetsbaseret ergoterapeutisk intervention: Understøtter at træne, udvikle eller vedligeholde mestring og selvstændighed i meningsfulde aktiviteter og social interaktion i børn og unges liv og hverdagslivets ADL.
- Tilrettelægger af helhedsorienterede indsatser: I samarbejde med børn, unge og med aktører i deres liv at identificere nærmeste udviklingszone for det ønskede mål, så krav kan gradueres og muliggøre udvikling og oplevet succes.
- Identificerer sanseintegrative tiltag til understøttelse af børn og unges mulighed for at indgå i meningsfulde aktiviteter og sociale samværs situationer i eget hverdagsliv.
- Skriftliggør, dokumenterer og evaluerer for tilrettelagte indsatser samt formidle disse
- Er uddannet ergoterapeut.
- i samarbejde med børn og unge, kan afdække og beskrive børn og unges forudsætninger for at mestre krav i hverdagslivet samt for at indgå i samarbejde, samspil og aktiviteter.
- kan afdække sensomotoriske og kognitive ressourcer og udfordringer samt iværksætte/ beskrive indsatser, vejledninger eller tiltag til understøttelse af kompensation eller øget mestring.
- i samarbejde med børn og unge tilrettelægger skriftlige mål og graduerede delmål i nærmeste udviklingszone, og gennemfører samt evaluerer herpå sammen med børn, unge og øvrige samarbejdspartnere.
- er god til skriftliggørelse, dokumentation og formidling af indsatser og afdækninger.
- vil arbejde teambaseret med tværfaglige kollegaer om en helhedsorienteret tilgang og indsats.
- En arbejdsplads med høj faglighed i tværprofessionelle teams, hvor du kan sætte dit aftryk på udvikling og kultur.
- Grundig introduktion og mentorordning.
- En uddannelsesplan som bl.a. indeholder kurser inden for LA2 og SIKK inden for de første års ansættelse.
- Supervision ved intern og ekstern supervisor samt sparring ved interne specialister, kolleger og ledelse.
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, professionelt samarbejde og psykologisk tryghed.
Stillingerne er på 37 timer ugentligt og kræver kørekort til personbil.
I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen og du ønsker en deltidsstilling skal du skrive dette i din ansøgning
Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.
Arbejdstid vil være i skiftende vagter dag/aften, hver 2. weekend samt på helligdage.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen.
Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for: Ergo/fysio/jordemødre, overenskomst nummer 33.21.1
Ud over startlønnen, kan stillingen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Hertil kommer evt. vagttillæg.
Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Nysgerrig efter mere?
Du kan læse mere om Egely på vores hjemmeside: Egely
og se vores rekrutteringsvideo: Job på Egely
Du er også meget velkommen til at kontakte en af følgende afdelingsledere alle hverdage mellem kl. 08.00 og 09.00.
Afdelingsleder Ulrik Nybo-Paulse på tlf. 23 80 03 13 eller
Konstitueret forstander Nethe Junkerby på tlf. 29668802
Ansøgningsfrist: Den 30. august 2026.
Samtaler: Der afholdes forventeligt samtaler den 11. september 2026.
Tiltrædelse: Den 1. november eller efter aftale.
Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt afdeling Egely, Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby.
Der vil blive indhentet reference samt børn- og offentlig straffeattest. Det er en betingelse for ansættelse, at attesterne vurderes tilfredsstillende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Egely, Sikret afdeling, Søndergaardsvej, 5580 Nørre Aaby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ea49011f-a9e3-4bf7-b424-dfe752e883d3