Brænder du for at hjælpe nogle af samfundets mest udsatte unge mennesker til at træffe gode beslutninger for sig selv?
Er du træhåndværker og har du viljen og evnen til at lære fra dig?
Har du lyst til at være en del af et undervisningstilbud på en stor institution for en meget kompleks målgruppe?
Så er det lige dig vi søger.
Egely er en sikret institution for unge i alderen 12-17 år, hvor man som anbragt, ikke har mulighed for, at forlade institutionen under opholdet. Unge der anbringes på sikrede institutioner, er enten kriminalitetstruede, eller har sociale vanskeligheder der gør, at de for en periode har behov for den sikkerhed, tryghed og stabilitet en sikret ramme kan tilbyde.
Egely har plads til i alt 20 unge, fordelt på 3 almindeligt sikrede afdelinger og 1 særligt sikret afdeling.
På Egely er der ca. 80 ansatte. Den primære faggruppe er pædagogisk personale på institutionens bo-enheder, men der er også sundhedspersonale, psykologer, socialrådgiver, skolelærere, faglærere, ernæringsassistenter og ejendomsservicetekniker.
I undervisningshuset er der ansat 4 skolelærere og 3 dygtige faglærere med forskellige håndværksmæssige baggrunde.
Som en del af opholdet på Egely, tilbydes de unge undervisning i Egelys interne undervisningshus.
Som faglærer, skal du kunne planlægge, aktivere og undervise i dit fag, således, at eleverne opdager at de er gode til noget, de opnår tro på egne evner og bliver motiverede for uddannelse og beskæftigelse.
Som faglærer skal du, i samarbejde med resten af undervisningshuset, også kunne omsætte dit fags håndværk til, undervisningsmæssigt at indeholde læring i dansk og matematik.
Målet er, at hjælpe de unge tilbage i en struktureret hverdag, men også, at hjælpe og motivere de unge til uddannelse. Vi arbejder ud fra kerneværdier, hvor tryghed og det at have en meningsfuld hverdag er i højsædet, og vi tilrettelægger undervisning og tilgang ud fra de unges individuelle behov.
Som faglærer forventer vi at du kan:
- Planlægge, gennemføre og evaluere læringsforløb for små hold på op til 6 elever, i fagets praktiske dele og teoretiske grundelementer, som værktøjslære, sikkerhed m.m.
- Optræde særdeles kontaktstærk og autentisk, over for en sårbar målgruppe
- Opbygge og udvikle en værkstedskultur, der kan motivere til interesse for håndværket
- Arbejde tæt sammen med vores skoledel om at afdække de unges ressourcer, og vanskeligheder – og samt beskrive og dokumentere disse
- Deltage i faglige drøftelser på tværs af flere faggrupper for tilrettelæggelse, koordinering og opfølgning på de unges uddannelse og støttebehov
- Være medskaber i det daglige arbejde til, at Egely vil fungere som en samlet indsats til de unge, på tværs af institutionens forskellige tilbud og faggrupper.
- Uddannet håndværker med svendebrev inden for træ
- Har en pædagogisk grunduddannelse, erfaring som faglærer, eller på anden vis, har erfaring eller kendskab til målgruppen
- Har lyst til at lære fra dig, at du er en god formidler og at du har lyst til at gå de ekstra skridt for, at få de unge med
- Er opdateret på fagområdet, og har kendskab til og erfaring inden for ungdomsuddannelserne på området
- Kan navigere i et læringsmiljø, der udfordrer dine evner til at lære fra dig.
- Et meget afvekslende job i en dynamisk og udviklingsorienteret institution
- Stor indflydelse på din arbejdssituation og faglige udvikling. Vi tilbyder en 2 årig uddannelsesplan i forbindelse med din ansættelse
- Gode kollegaer på værkstedet og i skolen med humoristisk sans, godt humør og nogle skønne unge mennesker, der venter på, lige dig, og alt det du kan
- Løn i henhold til overenskomst + evt. kvalifikationstillæg og/eller funktionstillæg jf. forhåndsaftale
- Arbejdstid der primært ligger som dagvagter.
Stillingen kræver kørekort til personbil.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, Morten Egholm Nielsen på tlf. 51 64 10 03. Du kan læse mere på vores hjemmeside Værkstederne
Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.
Ansøgningsfrist: Den 7. januar 2025.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 14. januar 2025.
Tiltrædelse: Den 1. marts 2025.
Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt afdeling Egely, Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby.
Der vil blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest inden ansættelsen. Det er en betingelse for ansættelse, at attesterne vurderes tilfredsstillende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Egely, Sikret afdeling, Søndergaardsvej, 5580 Nørre Aaby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/66deb706-4943-434e-b6f7-249a212ccf17