Har du lyst til at være 1/2 sekretær og 1/2 arbejdstidsplanlægger - vi opretter ny stilling med denne kombination i Pomonahuset i Nr. Aaby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvem er du:
Du er kontoruddannet og har lyst til at arbejde 30-37 timer pr. uge. Du har et godt overblik, er god til at samarbejde og du kan jonglere med 2 funktioner i én stilling.

Opgaven:
Planlægningsdelen handler om at arbejdstidsplanlægge i systemet HosInfo. Der er omkring 40 - 50 medarbejdere i Pomonahuset og der arbejdes dag, aften og nat.

Som sekretær skal du være administrator for det borger administrative IT system, indkøb af kontorartikler, administrere post ind og ud af huset, samt forefaldende administrative opgaver for ledelsen. Arbejdet foregår tæt på borgergruppen og med direkte kontakt til borgerne.

Hvem er vi:
Pomonahuset er et botilbud under Region Syddanmark, Socialcenter Lillebælt. Pomonahuset har 12 pladser og er Regionens eneste botilbud for unge mennesker, der lider af komplekse spiseforstyrrelser og med den rehabiliterende indsats for øje.

Pomonahusets døgntilbud er organisatorisk delt i 2 enheder, der arbejder i skiftende vagtlag dag, aften. Dertil er der natteam, service og administration.

Hvem er ansat hos os:
Medarbejderne på Pomonahuset er pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, kliniske diætister, servicepersonale og administrationen. Hertil kommer en faglig leder og en afdelingsleder.

Hvor skal du sidde og hvem skal du samarbejde med:
Din fysiske arbejdsplads er i Pomonahuset i Nr. Aaby. Du vil referere til afdelingslederen, som også vil være din tætteste samarbejdspartner. Øvrige samarbejdspartnere er medarbejderne i Pomonahuset samt Socialcenter Lillebælts centeradministration primært HR specialisten.

Opgaven som arbejdstidsplanlægger:
Som arbejdstidsplanlægger skal du udarbejde ugentlige tjenesteplaner jf. overenskomsten og de dertil gældende arbejdstidsregler samt lokalaftaler, så den enkelte medarbejder hele tiden kender sin arbejdstid minimum 4 uger frem, men målet er 5-6 uger frem.

Du skal være med til at sikre, at der arbejdes efter de standarder der er. Det gør du i tæt samarbejde med afdelingslederen og med sparing fra HR specialisten.

  • Arbejdstidsplanlægning for alle faggrupper i henhold til overenskomst og arbejdstidsregler
  • Kodning af præsteret arbejdstid, registrering og lønindberetning i HosInfo
  • Udfærdige grundplaner i samarbejde med afdelingsleder
  • Tilrettelæggelse af arbejdstidsplaner i forhold til indkomne ønsker fra medarbejderne
  • Tilrettelæggelse af arbejdstidsplaner i forbindelse med afholdelse af ferie, afspadsering, personalemøde, kursusaktivitet, uddannelse og lignende
  • Ad hoc HR opgaver, der er relateret til arbejdstidsplanlægning
  • Koordinerende funktion ved akut opstået sygdom og lignende.
Opgaven som sekretær:

  • Modtage telefonopkald
  • Modtage gæster
  • Håndtere post ind og ud af huset, elektronisk
  • Administrere NEXUS, Safetynet, SydID
  • Indkøb af diverse artikler til organisationen, SydAX.
Hos os vil du opleve:

  • Et spændende og udfordrende arbejde
  • En arbejdsplads i konstant udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi både værdsætter høj faglighed, men samtidig sætter pris på humor og en uformel omgangstone
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi forventer:

  • At du er kontoruddannet
  • At du har erfaring med arbejdsplaner og kendskab til overenskomster og arbejdstidsregler
  • At du har kendskab til HosInfo eller lignende, vil være en klar fordel
  • Du kan være i dialog med medarbejderne og være med til at understøtte den ramme for arbejdstidsplanlægning, som ledelsen har lagt
  • At du har kørekort til personbil.
Du skal have et godt overblik og være proaktiv i din tilgang til arbejdet. Sådan at forstå, at du skal være undrende og stille spørgsmål, så snart noget er anderledes. Dette for at sikre, at du indhenter den nødvendige viden, i forhold til overholdelse af gældende overenskomst og arbejdstidsregler.

Har du brug for yderligere information omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Jürs på hverdage mellem kl. 09.00 og 15.00 på tlf. 99 44 22 25.

Ansøgningsfrist: Den 15. november 2023

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 22. november 2023

Tiltrædelse: Den 1. januar 2024 eller efter aftale

Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt, afdeling Pomonahuset, Limosegyden 6D, 5580 Nørre Aaby.

Der vil blive indhentet reference, samt børneattest og offentlig straffeattest inden ansættelse.
Det er en betingelse for ansættelsen, at attesterne vurderes tilfredsstillende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(30-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Socialcenter Lillebælt - Pomonahuset, Limosegyden , 5580 Nørre Aaby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929111

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet