Indbrudstyv fremstilles for rambuktyveri i karakteristisk bil

Profilbillede
dato

En 22-årig mand fremstilles kl. 13 i grundlovsforhør ved Retten i Odense sigtet for rambuktyveri fra en guldsmedeforretning i Nørre Aaby natten til mandag.

Manden blev anholdt ved Taulov, efter han sammen med en medgerningsmand var flygtet fra gerningsstedet i en limegrøn Citroen Cactus. 
Politiet kom hurtigt efter indbruddet på sporet af flugtbilen, og det lykkedes med hjælp fra Sydøstjyllands Politi at få bilen bragt til standsning i Taulov. Her blev den ene gerningsmand anholdt, mens det lykkedes for den anden at stikke af. Han er fortsat på fri fod.

Indbruddet i guldsmedeforretningen skete klokken 01:29. De to gerningsmænd kørte den limegrønne Citroen Cactus direkte ind i et af butikkens udstillingsvindue, hvorefter de smadrede flere montrer med smykker, som de stjal. Derefter stak de af fra stedet i den karakteristiske limegrønne bil med kurs mod Jylland.

Har nogen set bilen 
Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidne, der kan have set den limegrønne Citroen Cactus med den sorte tagboks enten på Vestfyn eller i Fredericiaområdet. Den blev stjålet søndag ved en privatadresse i Fredericia. Ejeren så sidst sin bil parkeret ved sit hjem søndag eftermiddag.

Har du oplysninger, så kontakt Fyns Politi på telefon 114.

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning af hensyn til efterforskningen.
 
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Fyns Politi.
Kilde: Fyns Politi