En 22-årig mand er ved Retten i Odense blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for rambuktyveri mod en guldsmedeforretning i Nørre Aaby natten til mandag.
Indbruddet i guldsmedeforretningen skete søndag den 31. oktober 2022 klokken 01:29. De to gerningsmænd kørte i en limegrøn Citroen Cactus direkte ind i et af butikkens udstillingsvinduer, hvorefter de smadrede flere montrer og stjal indholdet af smykker.
Derefter stak de af fra stedet i den karakteristiske limegrønne bil med kurs mod Jylland, hvor den nu fængslede mand kort efter blev anholdt af en politipatrulje ved Taulov. Den anden gerningsmand slap væk og er stadig på fri fod.
Billeder af gerningsmænd og bil
Fyns Politi offentliggør derfor billeder af de to gerningsmænd samt den bil, de benyttede. Bilen blev stjålet natten til mandag ved ejerens adresse i Fredericia.
Bilen blev stjålet søndag ved en privatadresse i Fredericia. Ejeren så sidst sin bil parkeret ved sit hjem søndag eftermiddag.
Fyns Politi håber, der er nogen, som kan hjælpe med oplysninger, der kan føre politiet på sporet af den gerningsmand B. Politiet hører også gerne, hvis nogen har set den limegrønne Citroen Cactus på Vestfyn eller omkring Fredericia søndag eftermiddag eller aften.
Oplysninger til Fyns Politi på telefon 114