Nattevagt til natteamet på Egely.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den sikrede døgninstitution Egely i Nr. Aaby på Fyn søger en fast nattevagt til vores natteam. Teamet består af 6 medarbejdere fordelt på 2 hold, der på skift dækker institutionen.

Egely har plads til 19 unge, der alle er anbragt, hvorfor der skal være bemanding på institutionen døgnet rundt.

Stillingen som nattevagt er på 34 timer i gennemsnit pr. uge, hvor der arbejdes 7/7 og kræver en relevant faglig uddannelse som f.eks. pædagog eller social- og sundhedsassistent.

Nattevagten har det overordnede ansvar for tilsyn med de unge i tidsrummet fra kl. 23.30 – 07.45 og dermed ansvar for de tilhørende opgaver i dette tidsrum.

På Egely lægger vi vægt på, at dagligdagen er tryg og genkendelig for de anbragte unge. Derfor er opholdet struktureret, hvorved de unge altid ved, hvad der skal ske, og hvilke krav og forventninger der stilles. Som nattevagt er du med til at sikre, at denne struktur kan overholdes.

Der vil være rengøringsopgaver der skal løses i løbet af ugen. Timeantal til rengøring pr. medarbejder vurderes til ca. 1- 2 timers rengøring pr. medarbejder pr. nat.

Opgaver der håndteres af natteamet:

  • Tilsyn på afdelingerne og i særlige tilfælde med konkrete unge
  • Udarbejdelse af daglister/oversigt over hvem der er på arbejde
  • Opdatering af informationstavlerne på afdelingerne
  • Administrative opgaver i forbindelse med bl.a. arbejdsplaner, sygemeldinger og registrering af unge dokumenter
  • Pædagogiske opgaver hvis der opstår behov ved den unge
  • Ad hoc opgaver til løsning af kerneopgaven
  • Bage brød og gøre klar til morgenmåltid på afdelingerne
  • Klargøring til morgenmad på afdelingerne efter retningslinjer i kostpolitikken
  • Rengøring af fællesarealerne og kontorene i administrationen, stuen og 1. sal
  • Oprydning i bl.a. vaskerum og depot.
Du kan læse mere om Egely på vores hjemmeside Socialcenter Lillebælt (socialcenterlillebaelt.dk) eller egelysfagligecirkel.dk

Ved yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kasper Tikøb på tlf. 21 63 65 86

Overenskomstløn, lukket-/sikret tillæg samt evt. kvalifikationstillæg og/eller funktionstillæg jf. forhåndsaftale.

Stillingen kræver kørekort til personbil.

Ansøgningsfrist: Den 18. januar 2024

Samtaler: Forventes afholdt den 22. januar 2024 fra kl 08.00

Tiltrædelse: Den 1. marts 2024 - eller efter aftale.

Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt, Egely, Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Åby, tlf. 99 44 21 00.

Der vil blive indhentet reference, offentlig straffeattest samt børneattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelsen, at attesterne vurderes tilfredsstillende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Socialcenter Lillebælt - Egely, Sikret og særlig sikret afdeling, Søndergaardsvej , 5580 Nørre Aaby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966357

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet