BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Med produktet Compacttilt er produktionsvirksomheden på en spændende udviklingsrejse, og udvider nu teamet med en nystilling: produktionsplanlægger.
Stillingens ansvar vil være igangsættelse af salgsordre i produktionen, planlægning og produktionsopfølgning i virksomhedens ERP-system, vedligeholdelse af masterdata, samt support til indkøb med disponering af råvarer. Stillingens ansvarsopgaver varetages idag af 2 medarbejdere, hvor disse opgaver nu sammenlægges i en ny stilling.
De primære arbejdsopgaver er:
Håndtering af salgsordre
- Beregning af leveringstid på kundeordre på baggrund af forespørgsler fra salgsafdelingen
- Sikre intern kommunikation vedrørende prioritering af ordre og ændrede leveringstider
- Opdatering af ERP system med nye salgsprognoser
- Ansvarlig for høj leveringsevne på kundeordre, således kunderne ser os som en pålidelig partner.
Produktionsplanlægning
- Produktionsplanlægning via ERP systemet Monitor for produktionen herunder CNC bearbejdning, svejs, montage og lager
- Opfølgning på afvigelser på produktionsordre
- Vedligeholde masterdata for routings for produkter (cyklustider), spild, sikkerhedslagre og seriestørrelser
- Kapacitetsplanlægning for workcentre
- ERP efterkalkulation af produktion
- Slutrapportering og opfølgning på rapporteringsfejl på ordre
- Backup på indkøb af råvarer
Erfaring og kompetencer:
- Kommer med 3-4 års erfaring fra lignende stilling i en serieproducerende virksomhed
- Har erfaring med at samarbejde med hele værdikæden i en flad organisation
- Behersker dansk i skrift og tale
Personlighed:
- Gode kommunikationsevner og empati
- Arbejder struktureret og er en afslutter – også ved korte deadlines.
- Teamplayer og motiveres ved at være en del af et mindre team i en vækst virksomhed.
Arbejdstid: 37 timer
Stillingen referer til fabrikschefen.
Compacttilt er en arbejdsplads med en uformel tone og et godt sammenhold mellem ca. 35 kollegaer.
Placering lige ved den fynske motorvej i 5580 Nørre Åby.
Lyder det som dig vi søger? Send en kort ansøgning samt CV til job@compacttilt.com emnefeltet "Produktionsplanlægger".
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte fabrikschef Claus Thusgaard, tlf. 25264847.
Alle henvendelser behandles fortroligt. Alle henvendelser besvares - og i led med GDPR slettes alle data 4 uger efter modtagelse.
Compacttilt er en ejer-ledet produktionsvirksomhed i udvikling – både i organisation og produktion, hvor ikke to dage er ens og hvor alle arbejder sammen om at udvikle en stærk og konkurrencedygtig virksomhed.
Compacttilt tilbyder et udvalg af tilt- og tilt-rotatorprodukter til gravemaskiner i vægtklassen op til 10 ton. Vores produkter er kendt for lav vægt og et kompakt design. Produkterne er udstyret med hydrauliske hurtigskiftesystemer og er designet til effektiv installation og drift.
Compacttilt er en succesfuld Gazelle-virksomhed og er i løbet af de seneste fire år vokset fra 15 til 35 medarbejdere.
Du kan læse mere om virksomheden på www.compacttilt.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Compacttilt ApS, Fabriksvej, 5580 Nørre Aaby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065496