Pædagogmedhjælpere søges til engagerede børnehuse i Nørre Aaby

dato

Kom og bliv en vigtig voksen i børns hverdag
Pædagogmedhjælpere søges til Børnehuset Nørre Aaby – Søstjernen og Mikkelsbro
Drømmer du om et arbejde, hvor leg, nærvær og relationer er dagens vigtigste opgaver? Hvor du bliver mødt af børn, der glæder sig til at se dig – og kolleger, der tager imod dig med åbenhed og faglig stolthed?
Så er det måske dig, vi leder efter i Børnehuset Nørre Aaby.
Da flere af vores dygtige pædagogmedhjælpere skal videre til studier og eventyr i udlandet, søger vi nu nye engagerede kollegaer, der har lyst til at blive en del af vores to skønne børnehuse.

Ledige stillinger
Søstjernen – Føns

  • 1 pædagogmedhjælper til vuggestuen
  • Opstart: 1. august 2026

Mikkelsbro – Nørre Aaby
  • 1 pædagogmedhjælper til vuggestue/børnehave
    • Opstart: 1. august 2026
  • 1 pædagogmedhjælper til børnehaven
    • Opstart: 1. september 2026

Hvorfor vælge Børnehuset Nørre Aaby?
Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab med høj faglighed, tryghed og stærkt kollegaskab. I 2022 modtog vi Middelfart Kommunes Arbejdsmiljøpris, og det er vi stolte af – for det afspejler den hverdag, vi prioriterer: nærværende ledelse, respekt for forskelligheder og plads til både grin og professionalisme.
Vi arbejder ud fra Dagtilbudsfortællingen og tror på, at børn lærer og udvikler sig bedst gennem leg, relationer og deltagelse i fællesskaber.

To huse – én fælles ånd
Søstjernen – Føns
Søstjernen er vores lille perle i det naturskønne Føns. Huset ligger i en tidligere skole, omgivet af strand, natur og et tæt lokalsamfund. Her skaber vi hverdage med nære relationer, udeliv og ro til fordybelse. Stranden og legepladsen med gamle frugttræer inviterer til leg, opdagelse og læring året rundt.
Mikkelsbro – Nørre Aaby
Mikkelsbro er et levende og mangfoldigt børnehus i stationsbyen Nørre Aaby. Her mødes børn og voksne i et miljø præget af nysgerrighed, fællesskaber og kulturel mangfoldighed. Vi har store legepladser og inspirerende indearealer, hvor rolleleg, byggeri, musik og sprog får lov at fylde.

Din rolle hos os
Som pædagogmedhjælper er du en vigtig del af børnenes hverdag. Du kommer til at:
  • Skabe trygge rammer, hvor børn føler sig set, hørt og betydningsfulde
  • Deltage aktivt i leg, aktiviteter og daglige rutiner
  • Understøtte børns udvikling, trivsel og nysgerrighed
  • Samarbejde tæt med kolleger, forældre og samarbejdspartnere
  • Deltage i tilberedning af mad til vuggestuebørn samt oprydning ved måltider

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
  • Har lyst til at arbejde med børn og være en tydelig, nærværende voksen
  • Trives i en hverdag med tempo, grin og mange indtryk
  • Møder børn, forældre og kolleger med en anerkendende og respektfuld tilgang
  • Er nysgerrig, læringsparat og åben for faglig udvikling
  • Har interesse for naturen og lokalsamfundet som en del af det pædagogiske arbejde
Erfaring er en fordel – men engagement, relationsevne og lyst til jobbet er vigtigst.

Det får du hos os
  • Et trygt og positivt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Grundig introduktion og mulighed for faglig sparring
  • En arbejdsplads hvor trivsel, fællesskab og arbejdsglæde prioriteres
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel – hver dag

Ansøgning og praktisk info
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte:
  • Leder Mette Buus, tlf. 20 27 92 49
  • Pædagogisk leder Julie Rasted, tlf. 23 80 01 05
  • Ansøgningsfrist: 11. juni 2026
  • Samtaler: Torsdag 18. juni 2026 kl. 9.00–15.00
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og Ny Løn
  • Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse
Vi foretrækker, at du søger stillingen online. Husk ansøgning, CV og relevante bilag.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nørre Aaby Børnehus, Mikkelsbro, 5580 Nørre Aaby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/470d635f-73aa-403c-b231-c36fea1f511b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet